Sociale funktioner - Hvordan virker de?

OBS: Disse funktioner er kun tilgængelige, efter at have downloadet app opdateringen udgivet 19/7-2016.

 

Vi tror på, at andre boglæsere kan være nogle af de bedste inspirationskilder til nyt læsestof. Derfor har vi introducerer en række funktioner, der gør det muligt at finde inspiration hos og dele bøger med andre brugere på Mofibo. 

 

Det vil sige, at du som bruger har mulighed for at følge andre brugere, forfattere og oplæsere og blive inspireret gennem deres boglister og aktiviteter på tjenesten. 

Brugere, der følger hinanden vil få notifikationer om bog-aktiviteter, de kan se hinandens bogreoler og har mulighed for at dele bøger direkte med hinanden. Følger du forfattere og oplæsere vil du også få besked, når der kommer nye bøger fra dem. 

Hvis du har en offentlig brugerprofil på Mofibo betyder det, at alle andre brugere kan søge dig frem, følge dig og se hvilke bøger du læser eller har på din bogreol, hvem du følger og hvem du følges af.

Uanset om du har en offentlig eller privat profil har du mulighed for at skjule aktiviteter på enkelte bøger. Hvis du tilvælger privat læsning i bogbeskrivelsen inden du påbegynder en bog eller lægger den på din bogreol, er det kun dig selv, der kan se denne bog og de aktiviteter du har på den. 

 

Hvordan følger jeg forfatter/oplæser/andre brugere?

Hvis du går ind på en forfatters, en oplæsers eller en anden mofibo-brugers profil finder du under profilbilledet en følg-knap, hvis du trykker på den følger du personen og vil fremover kunne se personens aktiviteter på aktivitetssiden i app'en. Hvis brugeren, du ønsker at følge, har en privat profil, skal han eller hun først godkende din følgeanmodning før du kan se aktiviteter.

 

Hvordan skjuler jeg aktiviteter på bestemte bøger?

Hvis du ikke ønsker at andre brugere på Mofibo, hvad enten de følger dig eller ej, skal se dine aktiviteter på en bestemt bog, skal du aktivere privat læsning på den pågældende bog. Det gør du ved at trykke på de tre små prikke øverst til højre på selve bogbeskrivelsen og tilvælge privat læsning. Dette skal du gøre inden du begynder at læse bogen eller tilføjer den til din bogreol. Derefter er der ingen andre end dig selv, der kan se at du har tilføjet bogen til din bogreol eller at du læser bogen. 

 

Hvordan gør jeg min profil privat?

Hvis du ønsker at gøre din profil privat, skal du gå ind på “Rediger profil” på din profilside og afkrydse feltet “Privat profil” og trykke gem. 

Hvis du har en privat brugerprofil kan alle andre brugere søge dig frem, se dit navn og/eller brugernavn, profilbillede og -tekst. Men de skal anmode om at følge dig før de kan se dine bøger eller modtage notifikationer om dine bog-aktiviteter. 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk