Ved at gemme dine bøger til offline vil du altid kunne lytte til bøger uden at skulle bekymre dig om din internetforbindelse. Du kan lytte til dine offlinebøger alle steder, f.eks. når du pendler eller er på ferie.
Du kan først hente bogen offline, når du har gemt den i din boghylde. Klik på boblen med de tre prikker ved siden af bogen i boghylden eller på bogens detaljeside og vælg 'Download til offline'. Nu kan du se, at bogen downloades til offline. Hvis du vil undgå at bruge mobildata, når du bruger Mofibo, skal du sørger for at gøre det, mens du har wifi-forbindelse og sikre dig, at bogen er downloadet 100%, inden du begynder at lytte.
Du kan fjerne bogen igen ved at klikke på 'Fjern fra offline' eller ved at fjerne bogen fra din boghylde.
E-bøger gemmes automatisk og skal derfor ikke hentes offline. Sørg dog for at åbne bogen, mens du har internetforbindelse, så siderne kan blive initialeseret. Hvis du fjerner e-bogen fra din boghylde vil den downloadede fil blive slettet og du skal have internetadgang, hvis du vil hente bogen igen.
Der er ikke grænser for, hvor mange bøger du kan downloade til offline, så længe der er plads på din mobil eller tablet.
Det er også muligt at downloade bøger offline direkte fra afspilleren. Klik på ikonet med skyen, og når bogen er færdig med at downloade, ændrer skyen sig til en skraldespand. Hvis du klikker på skraldespanden vil bogen blive fjernet fra offline.